HYDEPARK AND THE LEGALIZERS
Om bandet
Reggae, dub og sound system-kultur. Hydepark and the Legalizers samler Hydeparks mange år på den danske reggaescene i et band med vokal, guitar, trommer, keyboard og Moog-bas.
Historien bag
Hydepark
DJ Hydepark (Lars Hydeskov) er en veteran inden for det danske reggae- og sound system-miljø.
Han har været en central profil på den danske reggaescene siden midten af 1980'erne og er især kendt for sit mangeårige arbejde med reggae, dub, dancehall og sound system-kultur.
Hydepark var vært på Christiania Radios mangeårige program The Dread Reggae Radio Show, hvor han præsenterede roots reggae, dub og dancehall og havde besøg af både danske og internationale artister, blandt andre Natasja og Malk De Koijn.
Hydepark var nær ven af Natasja, som havde sin første radiooptræden i hans program som 14-årig. Han bliver også nævnt på hendes nummer Ildebrand i byen.
Hans navn og arbejde har desuden sat spor i en række danske reggae- og hiphopudgivelser. Han bliver nævnt på Bikstoks Græder for dem og citeret på Unger, ligesom han bliver nævnt på Kakas Christiania, Chanchos Programmeret og Raske Penge & Klumpens Skru op.
I 1994 udgav Hydepark Bus Nr. 8 (Legalisér).
Som DJ og sound system har han gennem årtier spillet reggaesæt på et stort antal spillesteder i København og været en markant del af byens reggae- og sound system-kultur.
Hydeparks Corner
Hydeparks Corner var hans legendariske pladebutik, som begyndte i en bod på Christiania omkring 1991. Her blev der i årevis blæst dyb bas ud i Staden nærmest i døgndrift.
I 2000 udvidede Hydepark med en butik på Istedgade 47 på Vesterbro.
Boden og butikken fungerede gennem 1990'erne og 2000'erne som et absolut samlingspunkt for den danske reggae-, dub- og dancehall-scene.
Hydeparks Corner var et mekka for reggaenørder. Mange af de sjældne reggae- og dub-singler på 7" og 12" vinyl samt importerede CD'er kunne kun skaffes direkte hos Hydepark herhjemme.
Stedet var samtidig et kulturelt mødested. Det var lige så meget et hængudsted for DJ's, selektaher, musikkendere og artister i København som en egentlig forretning.
I dag er Hydepark forsanger i Hydepark and the Legalizers, hvor hans mange årtiers erfaring fra reggae-, dub- og sound system-miljøet danner fundamentet for bandets musikalske udtryk.
Hydepark: Vokal
Peter Kølgaard: Guitar
Lukas Brun: Trommer
Anders Vestergaard: Keyboard & Moog Bas